En dør er sjældent “bare en dør” i et projekt. Den er en del af brandcellegrænser, flugtveje, lydkrav, arkitektonisk rytme og den daglige drift. Alligevel er det ofte netop døre, der ender med uklare beskrivelser i udbud, eller med dokumentation, der først bliver efterspurgt, når der skal afleveres.
Når man får styr på BD, EI og Rw tidligt, bliver dialogen mellem rådgivere, entreprenør, leverandør og drift enklere. Og man undgår de klassiske problemer: døre der ikke må sidde, hvor de er monteret, manglende mærkning, eller en lydadskillelse der i praksis falder sammen på grund af små detaljer.
Hvorfor der findes flere “sprog” for brand og lyd
I Danmark møder man både den ældre BD-betegnelse og den nyere europæiske EI-klassifikation. De kan godt optræde side om side, især i renoveringer, blandede projekter og i beskrivelser, der bygger på ældre standardtekster.
Samtidig lever lydkrav deres eget liv med Rw-værdier, som ofte står i en dørplan uden at være bundet op på de montagekrav, der skal til for at opnå dem.
En enkelt formulering kan derfor dække over meget:
- “Branddør BD30” kan i praksis kræve selvluk, tætninger og dokumentation.
- “EI₂ 30-C” fortæller mere om funktion, testgrundlag og drift.
- “Rw 35 dB” lyder præcist, men er i praksis afhængigt af karm, fuge, tærskel og tæthed.
BD: den danske klassifikation man stadig støder på
BD står for branddrøje bygningsdele og er en dansk brandklassifikation, som historisk har været brugt til døre udført i brændbare materialer, ofte træbaserede konstruktioner. En BD30-dør er prøvet til at modstå brand i 30 minutter, og BD60 til 60 minutter.
I mange eksisterende bygninger vil man finde BD-mærkning på en metalplade i karm eller på dørblad, og det kan være afgørende i en renovering, hvor man skal vurdere, om dørtypen kan bevares, udskiftes eller kopieres med samme funktion.
BD henviser typisk til den tidligere DS 1052-serie. I nyere projekter vil man ofte arbejde med EI-klassifikationer som hovedspor, men BD kan stadig indgå, afhængigt af bygningsdel, projektets karakter og den konkrete myndigheds- eller brandrådgiverlinje.
I praksis er BD især noget, man “arver” i projektmateriale, i eksisterende dørskemaer og i bygninger med mange ens døre, hvor udtryk og proportioner ønskes fastholdt.
EI: det europæiske system, og hvad bogstaverne betyder
EI er en europæisk klassifikation efter EN 13501-2, baseret på brandprøvning efter EN 1634-1. Her er det ikke kun et minut-tal, men også en beskrivelse af, hvad døren kan under brand.
E handler om integritet: døren skal modstå flammer og varme gasser, så brand ikke bryder igennem til den kolde side.
I handler om isolering: døren skal begrænse temperaturstigning på den kolde side.
Tallet (30, 60, 90, 120) angiver minutter under standardiserede testbetingelser. Man ser ofte EI₂, hvor “2” refererer til en bestemt isoleringskurve (EI1/EI2), og man kan også se tilføjelser som C, der typisk angiver selvlukkende funktion.
Når man specificerer EI i et projekt, er det en god vane at tænke “dørsæt” i stedet for “dørblad”. Brandklassifikation gælder for kombinationen af dørblad, karm, beslag, tætninger, glasudskæringer (hvis relevant) og montageprincip.
Det er også her, CE-mærkning bliver relevant for mange dørtyper, især udvendige branddøre og visse anvendelser, hvor EN 16034 anvendes som produktstandard. Det ændrer ikke på, at udtrykket kan tilpasses, men det stiller krav til dokumentation, sporbarhed og korrekt opbygning.
Rw: tallet for luftlyd, som ofte misforstås
Rw er weighted sound reduction index og angives i dB efter EN ISO 717-1. Jo højere tallet er, jo bedre dæmper konstruktionen luftlyd, målt under kontrollerede forhold og omregnet til én samlet værdi.
Det vigtige er, at Rw typisk er et laboratorieresultat for en bestemt opbygning. På byggepladsen kan den reelle lydisolering falde markant, hvis:
- der mangler tætninger,
- der er en åben sprække ved gulv eller karm,
- karmen står “hult” uden korrekt udfyldning,
- låsekasse, bundstykke eller slutblik skaber utætheder.
Et enkelt dørblad med høj masse hjælper, men lyd er nådesløs over for små utætheder. Derfor bør Rw altid kobles til en tydelig beskrivelse af karmdetalje, fugeprincip og bundtætning.
I boligprojekter hænger Rw-krav ofte sammen med DS 490 og de lydklasser, der bruges som pejlemærke. Her bliver entrédøre til lejligheder og døre mod fællesarealer typiske fokusområder, fordi de både har brandfunktion og krav til privatliv.
Når brand og lyd skal løses i samme åbning
Mange projekter kræver, at én dør både er brandklassificeret og lydklassificeret. Det kan lade sig gøre, men det bør planlægges, ikke håbes.
Brand og lyd trækker ofte i samme retning: tæthed, stabile kerner og kontrollerede tolerancer gavner begge dele. Udfordringen ligger typisk i detaljerne, hvor den brandgodkendte opbygning skal respekteres, samtidig med at man får de akustiske tætninger og den rigtige bundløsning.
En typisk situation er opgangen i et etagebyggeri: døren til boligen skal bidrage til brandadskillelse og samtidig reducere støj fra trappe og gangareal. Her bliver selvluk, tætninger og korrekt justering over tid en del af både sikkerhed og komfort.
I kvalitetsorienterede projekter ser man ofte, at arkitekturen ønsker slanke gerigter, skjulte hængsler eller særlige finérer. Det kan stadig lade sig gøre, men klassifikationer sætter rammer for valg af beslag og for, hvordan man bearbejder dørblad og karm.
Mini-oversigt: hvad koderne betyder i praksis
Tabellen her kan bruges som et hurtigt opslagsværk i projektering og udbud. Den erstatter ikke brandstrategi eller akustisk projektering, men den hjælper med at stille de rigtige spørgsmål.
| Betegnelse | Hvad måles | Typisk angivelse i materiale | Hvad du bør tjekke i praksis |
|---|---|---|---|
| BD30 / BD60 | Brandmodstand i minutter (ældre DS-klassifikation) | “Branddør BD30” | Mærkeplade, opbygning, selvluk hvis krævet, og om BD accepteres i den konkrete anvendelse |
| EI₂ 30 / EI₂ 60 | Integritet (E) og isolering (I) i minutter (EN 13501-2) | “EI₂ 30-C” | Certifikat/klassifikation, dør som dørsæt, godkendt beslagpakke, korrekt montage |
| Rw 30-45 dB | Luftlydisolation (EN ISO 717-1) | “Rw 35 dB” | Tætninger hele vejen rundt, bundtætning/tærskel, karmfuge og udfyldning, tolerancer og justering |
Dokumentation: det der skal kunne findes ved aflevering
En brandklassificeret dør skal kunne dokumenteres. I praksis handler det både om mærkning på selve døren og om den dokumentpakke, der knytter sig til dørsættet.
I projekter med mange døre bliver dokumentationsflow hurtigt en tidsrøver, hvis man ikke får strukturen på plads tidligt: dørtype-ID, placering, klassifikation, beslag, overflade og sporbarhed.
Efter en almindelig paragraf i udbuddet kan der gemme sig krav om, at leverandøren kan fremlægge klassifikationsrapport, ydeevnedeklaration, CE-mærkning hvor relevant, samt montagetegninger der matcher den prøvede løsning.
En kort huskeliste over, hvad der ofte giver problemer, når man står på byggepladsen, kan se sådan ud:
- Manglende mærkat eller utydelig mærkning
- Udskiftede beslag uden godkendelse
- Dørpumper eller automatik, der ikke passer til klassifikationen
- Glasudskæringer eller ventilation udført uden for systemet
Beslag, karm og montage: her tabes mange dB og minutter
Det lyder tørt, men det er håndværket, der afgør, om klassifikationerne holder i drift. En dør kan være korrekt bestilt og stadig ende med at præstere forkert, hvis montagen ikke følger den løsning, der er prøvet og dokumenteret.
Fire punkter går igen i både brand- og lydprojekter: karmens stabilitet, fugeopbygning, tætninger og den løbende justering. En dør, der hænger et par millimeter, kan miste tæthed. En forkert fuge kan fungere som en lydkanal. En manglende eller forkert monteret brandpakning kan underkende en ellers korrekt klassificeret dørtype.
Ved skjulte hængsler og stramme designlinjer er tolerancer ofte smallere, og det stiller højere krav til opmåling og produktion. Her giver det ro i processen, når leverandøren arbejder systematisk med opmåling, kernekonstruktion og finish, så dørens udtryk og performance følges ad. Det er også en af grundene til, at specialværksteder som Dørsnedkeren ofte inddrages tidligt, når der både skal rammes et arkitektonisk greb og et specifikt funktionsniveau.
Spørgsmål der gør specifikationen skarpere
Når brandrådgiver, arkitekt og udførende stiller de samme spørgsmål til døren, bliver indkøb og udførelse mere forudsigelig. Det gælder især ved 10+ døre, hvor små afvigelser får stor effekt på tid og kvalitet.
Her er en praktisk spørgeramme, der kan indgå i en udbudstekst eller i en teknisk afklaring:
- Hvilken klassifikation gælder for dørsættet: dørblad, karm, beslag, tætninger og montageprincip skal være omfattet
- Hvad er kravet til selvluk (C): og hvilken dørlukker eller automatik er indeholdt i den godkendte løsning
- Hvordan dokumenteres Rw: laboratorierapport, opbygning og hvilke tætninger/bundløsninger resultatet bygger på
- Hvilke afvigelser er tilladt: ændring af greb, hængsler, glasudskæring, bundtrin eller overflade uden at bryde dokumentationen
- Hvordan mærkes døren: så drift og kontrol kan identificere klasse og sporbarhed i hele levetiden
Et par typiske scenarier fra danske projekter
Der er stor forskel på, hvordan BD, EI og Rw spiller sammen alt efter bygningstype, men nogle mønstre går igen. Det kan hjælpe at tænke i scenarier, når man laver dørplanen.
I etageboliger er kombinationen brand og lyd næsten standard for entrédøre, og dørens tætningsstrategi bliver central. I kontorbyggeri handler Rw ofte om talefortrolighed i møderum, mens brandkrav især knytter sig til flugtveje og brandsektioner. I ombygninger af ældre ejendomme ser man ofte BD-klassificerede døre, hvor det afgørende bliver at få afklaret, om man må referere til eksisterende godkendelser, eller om der kræves en ny, dokumenteret løsning i EI.
Og i private kvalitetsprojekter er Rw og tæthed ofte det, man mærker i hverdagen: en massivt følt dør, der lukker præcist, uden klapren og med ro i rummene. Hvis der også er brandkrav, bør det løses med samme disciplin som i større byggerier, bare i mindre skala.
Det er sjældent dyrere at specificere rigtigt. Det er dyrt at rette bagefter.