Når der projekteres døre og vinduer, ender samtalen hurtigt i to tal, som kan virke simple, men som styrer både komfort, energiramme og arkitektonisk frihed: U-værdi og g-værdi. De står ofte side om side i databladet, men de fortæller to helt forskellige historier.
Den gode løsning opstår sjældent ved bare at vælge “lavest muligt U” eller “højest muligt g”. Det handler om orientering, glasandel, brugsmønster, afskærmning, beslag, karmdetaljer og ikke mindst, om elementet skal være en elegant, slank detalje eller en robust arbejdshest i klimaskærmen.
U-værdi: varmetab i tal, men også i detaljer
U-værdien beskriver, hvor meget varme der passerer gennem en konstruktion pr. m², når der er 1 grads temperaturforskel mellem inde og ude. Enheden er W/(m²·K). Jo lavere U-værdi, desto bedre isolering og mindre varmetab.
I praksis bliver U-værdi hurtigt et fælles sprog mellem arkitekt, ingeniør og leverandør, fordi den kan sammenlignes på tværs. Det er nyttigt, men kan også skjule, at et vindue ikke er “en rude”, og en dør ikke er “en plade”. Ramme, karm, afstandsprofil, glasopbygning, fyldninger, samlinger og montagen påvirker slutresultatet.
U-værdien siger heller ikke noget direkte om træk ved falsen, kuldenedfald fra store glasflader eller oplevelsen af “kold stråling” ved en facade. Den sætter rammen for energien. Komforten kræver, at detaljerne følger med.
g-værdi: solvarme som medspiller eller modspiller
g-værdien (total solenergitransmittans) beskriver, hvor stor en del af solens energi der kommer ind gennem glasset som varme. Høj g-værdi giver mere solvarmetilskud, lav g-værdi begrænser tilskuddet og kan reducere risikoen for overophedning.
I danske forhold kan g-værdien være en gevinst i fyringssæsonen, især i rum med syd- og vestvendte glaspartier, hvor solen faktisk rammer. Samtidig er det netop de orienteringer, der kan give høje temperaturer på lyse dage i forår og sommer, hvis der ikke tænkes i afskærmning eller styring af solindfaldet.
En afgørende pointe i projektering er, at g-værdi ikke kan vurderes isoleret. Et glas med lav g kan også give lavere dagslystransmittans (LT), og et rum kan ende med behov for mere kunstlys, selv om varmelasten falder. Den rigtige balance er derfor ofte en kombination af glasvalg, geometri og solafskærmning.
Hvilke U-værdier taler vi om: Ug, Uw og hele elementet
På vinduer og glasfacader møder man typisk flere U-begreber:
- Ug: U-værdi for selve ruden (glaspakken).
- Uw: U-værdi for hele vinduet (glas + ramme/karm).
- Ud: U-værdi for døre (hele dørbladet og ofte også karm, afhængigt af deklarationen).
Når man sammenligner løsninger, skal man sikre, at man sammenligner samme niveau. En trelags rude kan have en flot Ug, men hvis profilen er bred, kold eller har lav glasandel, kan Uw blive højere end forventet. Omvendt kan en veldesignet træ- eller træ/alu-konstruktion med god kantzone give en stærk samlet performance.
Kuldebroen ved glaskanten (afstandprofilen) er et klassisk eksempel på “små” valg med stor effekt. En varm kant kan forbedre temperaturforløbet langs kanten, mindske kondensrisiko og løfte den oplevede komfort, selv om den nominelle U-værdi kun ændres lidt.
En hurtig tabel til at holde styr på begreberne
Nedenstående skema bruges ofte som et praktisk overblik i projekter, når der skal kommunikeres kort og præcist på tværs af fag.
| Parameter | Hvad den beskriver | Hvad en “lav” værdi giver | Typisk projektrisiko |
|---|---|---|---|
| U (generelt) | Varmetab gennem bygningsdel | Lavere varmetab og lettere energiramme | Fokus på tal uden at detaljere montage og kuldebroer |
| Ug | Varmetab gennem ruden | Bedre isolering i midten af glasset | Forveksles med Uw og kan give skæv sammenligning |
| Uw / Ud | Varmetab gennem hele elementet | Relevant samlet ydelse | Overses, hvis man kun kigger på glastype |
| g | Solvarme ind gennem glasset | Mere passiv varme (ved høj g) eller mindre overophedning (ved lav g) | Dagslys og afskærmning bliver ikke tænkt med |
| LT | Dagslystransmittans | Lysere rum og lavere behov for kunstlys | LT falder ofte, når g sænkes |
Projektering i praksis: fra værdier til beslutninger
Det hjælper at formulere U- og g-krav som en del af en samlet ydelsesbeskrivelse, ikke som løse tal uden kontekst. Særligt ved større leverancer med mange ens elementer, eller hvor der indgår specialmål, er det værd at få afklaret, hvad der er “fast” og hvad der er “forhandlingsrum”.
Når man arbejder med specialfremstillede døre, kan man typisk variere glastype, opbygning, profil, fyldningsprincipper og beslag uden at gå på kompromis med udtryk. Den tekniske side bliver bedst, når den tænkes ind tidligt, så man undgår at designe sig ind i en geometrisk løsning, der kræver dyre nødgreb senere.
Efter en kort afklaring af ambitioner og brug kan følgende spørgsmål styre den første sortering:
- Glasareal kontra massiv andel i facade
- Orientering og skyggeforhold på grunden
- Om rummet tåler temperaturspidser (fx soveværelse kontra møderum)
- Krav til lyd, brand, indbrud og driftsstabilitet
Et nyttigt greb: vurder vinduets netto bidrag
I Danmark bruges energitilskud for vinduer ofte som en mere praktisk indikator end U og g hver for sig, fordi det balancerer varmetab og soltilskud i fyringssæsonen. En kendt beregning er eRef-metoden, hvor både g-værdi, glasandel og vinduets samlede U-værdi indgår.
Du behøver ikke selv regne i hånden i hverdagen, men princippet er vigtigt: Et vindue med meget lav U og meget lav g kan ende med et mindre positivt bidrag end et vindue med lav U og moderat høj g, afhængigt af orientering og glasandel. Det er også her, at slanke profiler og en velvalgt rude kan gøre en stor forskel, fordi glasandelen (og dermed soltilskud og dagslys) ændrer sig.
Orientering og solafskærmning: når g-værdien skal “tunes”
g-værdien er mest meningsfuld, når den kobles til facadeorientering og afskærmning. En lav g-værdi kan være en fin løsning mod vest i bygninger med store glasfelter og høj intern varmelast, mens man mod nord ofte vægter dagslys og lav U højere, fordi soltilskuddet er begrænset.
Efter en indledende vurdering kan en enkel strategi se sådan ud:
- Nordvendte partier: Prioritér lav Uw og god LT, g er ofte sekundær.
- Østvendte partier: Vurdér morgenlys og komfort, moderat g kan fungere godt.
- Sydvendte partier: Udnyt sol om vinteren, men planlæg udhæng, screens eller lameller.
- Vestvendte partier: Overvej lavere g og effektiv, styrbar afskærmning pga. eftermiddagssol.
Afskærmning bør beskrives som en del af løsningen, ikke som en “eventuel tilføjelse”. Det påvirker også materialevalg og detaljering, fordi føringsveje, montage og serviceadgang skal være gennemtænkt.
Døre: U-værdi, men også tætheden og beslagene
Når man taler U-værdi, bliver vinduer ofte hovedpersonen, men udvendige døre er mindst lige så vigtige i drift. En hoveddør kan have udmærket U-værdi på papiret og stadig give kuldenedfald og træk, hvis tætningsniveau, bundtrin og montage ikke er udført stramt.
Ved specialfremstillede døre vælger mange en solid kernekonstruktion med stabile lag, præcis bearbejdning og gennemarbejdet tætningsplan. Det er håndværksvalg, der ofte mærkes mere i hverdagen end en marginal forskel i deklareret U-værdi.
Hvis der indgår automatiske dørlukkere, skjulte hængsler eller adgangskontrol, bør det koordineres tidligt. Beslag og fræsninger påvirker konstruktionen, og en god løsning tager højde for det uden at gøre døren “kold” eller svær at justere.
Sådan skriver du kravene, så de kan leveres og kontrolleres
En almindelig årsag til projektfriktion er uklare krav: U-værdi er angivet, men det er uklart om det er Ug, Uw eller et systemkrav. Eller g-værdi er angivet uden reference til glasopbygning, LT eller behov for afskærmning.
En kort, kontrollerbar kravpakke kan bestå af:
- Angiv ydelsesniveau på elementniveau: fx Uw for vinduer og Ud for døre, og præcisér referencestørrelse hvis relevant.
- Angiv glasparametre samlet: g og LT, samt om solafskærmning er en del af leverancen.
- Angiv funktionelle særkrav: lydklasse, brand (fx BD 60), sikkerhed, samt forventet brug og driftskrav.
Den tekniske dokumentation bliver markant lettere at håndtere, når kravene er skrevet, så en leverandør kan deklarere dem uden fortolkning, og når der er plads til at optimere profil og glasandel inden for en klar ramme.
Når æstetik og energi skal passe sammen
I projekter med høj arkitektonisk kvalitet er målet ofte en rolig facade, ens fugebillede og præcise proportioner. Her kan energivalg enten støtte eller spænde ben.
Et par typiske steder, hvor U og g møder æstetikken, er:
- Profiler og glasandel: Slanke rammer giver ofte mere lys og soltilskud, men stiller højere krav til stabilitet og detaljering.
- Overflader og farver: Mørke udvendige farver kan give højere overfladetemperaturer i sol, hvilket kan påvirke bevægelse i materialer.
- Kopiering af klassiske døre: Historiske proportioner kan bevares, men konstruktionen skal opdateres, så tæthed, isolering og beslag fungerer moderne.
Et specialværksted som Dørsnedkeren bliver typisk relevant, når der skal holdes sammen på netop dette krydsfelt: præcise mål, ønsket finish og en konstruktion, der kan dokumenteres på ydelse, mens detaljerne stadig ser rigtige ud i bygningen.
Små projektgreb, der giver stor effekt
Den hurtigste vej til gode valg er ofte at samle de vigtigste beslutninger i én afklaring tidligt og bruge beregningsværktøjer konsekvent, så løsninger kan sammenlignes på samme grundlag. Mange teams bruger eRef-beregninger eller producenters energiberegnere til at kvalificere valget, før der låses på glastype.
Det betaler sig også at afholde en kort teknisk workshop, når der er mange ens døre og vinduer: gennemgang af orientering, g/LT, valg af afstandprofil, tætningsprincipper, beslag og montageprincip. En time her kan spare mange timer senere, især når der både er krav til energi, lyd, brand og et stramt arkitektonisk udtryk.
Når U-værdi og g-værdi bruges som styringsværktøj og ikke som facitliste, bliver de det, de er bedst til: et klart grundlag for at projektere facader og åbninger, der både føles gode at være i og står skarpt i udførelsen.